Spalterilning
Spalterilning og spaltefræsning
Hos Rilleservice løser vi problemer med glatte gulve i løsdriftsstalde i hele Danmark og Sverige. Vi riller i faste betongulve, betonspalter samt opsamlingspladser og gangarealer.
Vi tilbyder også USA-spalter rilning, som er både dybere og bredere end normalt.
Spalteslibning og -rilning
Vores maskiner kan udføre spalterilning med to til tre millimeter dybe riller og med cirka 13 millimeter mellemrum, hvilket er den mest skånsomme løsning for både dyr og spalter. I faste gulve er rillen 13 millimeter bred og med 34 millimeter mellemrum.
Vi kommer med mandskab og maskiner, der udfører arbejdet omhyggeligt og effektivt. Det eneste, du skal gøre for at sikre os optimale arbejdsbetingelser, er at skrabe gulvet godt rent inden besøget.
Bedre dyrevelfærd med spalterilning
Vores spalterilning giver et godt og meget skridsikkert underlag, uden skarpe kanter der kan beskadige klovene. Når dyrene står bedre fast, færdes de mere frit, og undgår udskridninger og faldskader. Du får dermed færre udgifter til dyrelægeregninger.
Bedre dyrevelfærd resulterer i, at dyrene optager mere foder, viser tydeligere tegn på brunst, giver en bedre reproduktion og er medvirkende til at køerne producerer mere mælk.
Landmænd, der har fået arbejdet udført udtaler, at de er ovenud tilfredse med resultatet.
Hvad koster spalterilning?
Prisen på spalterilning er fra 38 kr. pr. kvadratmeter i kvægstalde samt et opstartsgebyr.
Du er altid velkommen til at kontakte os og få et godt tilbud på øvrige opgaver som eksempelvis svinestalde, hestestalde, slagterier og dyrehospitaler. Vi har derudover et startgebyr på 1.200 kroner i Jylland og på Fyn, 1.700 kroner på Sjælland og 2.700 kroner på Bornholm.
Vi har rillet over 1,5 mio. kvm, så erfaringen er i top
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med en spalterilning i Danmark og Sverige, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi finder den rigtige løsning til dig!